Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →

Brian Lykke

En aften for passionerede ur-elskere

Ure - som passion og investering. For mange starter det med en forelskelse. Uret taler til hjertet, aktiverer følelser, og lynet slår ned. Designet, DNA’et og historien vækker ønsket om at eje det. I torsdags inviterede vi vores kunder med på en fascinerende rejse ind i urenes verden på historiske Hotel Randers.

Brian Lykke – skuespiller, ur-nørd og ur-redaktør for Euroman – delte sin passion og personlige historie om, hvordan det hele begyndte med et Cartier Santos for 10 år siden. Med varme, humor og masser af glimt i øjet stod Brian også for aftenens underholdning – og fik virkelig latteren til at rulle blandt kunderne. Han lod hele sin imponerende samling på 20 ure gå rundt ved bordene.

Tak til Lea Gram Mikkelsen og Frederik Plum fra Bruun Rasmussen, som gav indblik i investering i ure og delte 8 investeringsprincipper bl.a. “Sjældent nu = altid sjældent”. Frederik havde en travl aften: 30 kunder ønskede vurdering af deres ure – med priser fra 10.000 kr. til aftenens højdespringer: Et Cartier Crash vurderet til over 2 mio. kr.

Vi startede aftenen hos kulturperlen RHANDERS, hvor CEO Rina Hansen tog os med på en rejse fra de fineste handsketraditioner til luksuriøse tasker, bælter og accessories i international klasse.

Alt i alt en aften, hvor kærligheden til ure og godt håndværk blev hyldet – med lige dele passion, indsigt og wow-oplevelser. Tak til alle jer, der var med og gjorde aftenen uforglemmelig.