Tilbagesøgning af allerede betalt udbytteskat

Bemærk vi har pr. 1. december 2025 varslet ændringer til vores tilbagesøgningsservice. Du kan læse mere om servicen og de fremtidige muligheder pr. 2 april 2026 her på siden. Har du investeret i udenlandske værdipapirer, hvor vi tilbyder tilbagesøgning af allerede betalt udbytteskat, kan du læse hvad servicen indebærer.

64 · Topfoto

Det kan være meget besværligt at ansøge om refusion af for meget betalt skat af udbytte, da hvert land har sin egen måde at håndtere det på. Vi tilbyder, efter særskilt aftale, at håndtere tilbagesøgningsprocessen. Vi søger refusion af udbytteskat, når det beløb, der kan tilbagesøges, overstiger modværdien af 250 USD (ca. 1.600 DKK) pr. ISIN.

Med servicen Tilbagesøgning søger vi på dine vegne om at få den for meget betalte udbytteskat retur.

Vi tilbyder aktuelt servicen for følgende lande:

  • Finland (værdipapirer ej registreret i Euronext Securities)

  • Schweiz

  • Frankrig

  • Tyskland

  • Færøerne


En kompliceret proces

De forskellige lande bestemmer selv, hvor meget de opkræver i skat på udbytter. Tyskland trækker fx 26,375 % i skat af udbytter, selvom vi har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med dem, der betyder, at danske investorer som udgangspunkt kun er forpligtet til at betale 15 % i Tyskland. Du skal derefter selv søge om at få refunderet de resterende 11,375 %, der er blevet trukket mere, end dobbeltbeskatningsoverenskomsten giver Tyskland ret til – men det kan altså være en ganske kompliceret proces.

Danske skatteregler

I Danmark beskattes du med udgangspunkt i, at du søger refusion af for meget opkrævet udbytteskat i udlandet. Du vil derfor i Danmark skulle betale differencen mellem det, du er forpligtet til at betale i udlandet, og det, du skal betale i Danmark (typisk 27 %). Har du fx betalt udbytteskat i Tyskland, kan du således i værste fald risikere at betale hele 38,375 % i skat af dit udbytte, selvom du kun er forpligtet til at betale 27 %.

Ingen garanti for reduktion

Selvom det langt de fleste gange lykkes at få tilbagesøgt for meget betalt udbytteskat, er der ingen garanti for dette. Ligeledes skal du være opmærksom på, at tilbagebetalingen kan tage meget lang tid – i visse tilfælde kan det vare flere år.

Pris

Servicen koster et gebyr på 750 kr. pr. udbytte pr. ISIN-kode pr. kunde.

Sådan tilbagesøger vi udbytteskat for dig

  1. Udbytte betales fra udenlandske værdipapirer: Er landet omfattet af servicen, screener vi, om udbyttet overstiger minimumsgrænsen, som aktuelt udgør 250 USD.

  2. Vi ansøger til udenlandske skattemyndigheder: Vi ansøger om refusion til skattemyndighederne i det land, der har opkrævet skatten. Hvert land har sine egne regler og procedurer for, hvordan ansøgningen skal sendes. 

  3. Ventetid: Behandlingstiden kan variere betydeligt fra land til land. Nogle lande udbetaler refusion hurtigt, mens det for mange lande kan tage flere år.

  4. Udbetaling af refusion: Når ansøgningen er behandlet og godkendt, vil du få refunderet den overskydende skat.

Nyheder