Nykredit offentliggør købstilbud på Spar Nord. Er du kunde eller aktionær i banken, kan du læse mere om udmeldingen her →
- Nyheder
- Ny Private Banking-rådgiver vil skabe en personlig og tryg oplevelse
Ny Private Banking-rådgiver vil skabe en personlig og tryg oplevelse
Ny Private Banking-rådgiver vil skabe en personlig og tryg oplevelse

Michael Kjær Pedersen er tiltrådt stillingen som ny Private Banking-rådgiver hos Spar Nord Støvring, hvorfra han samtidig skal dække området i Terndrup. Fremover skal han medvirke til, at bankens formuende kunder modtager kompetent og alsidig rådgivning.
Spar Nord Støvring har ansat Michael Kjær Pedersen, der tiltræder stillingen som ny Private Banking-rådgiver. Hans faste plads bliver i Støvring, men han vil samtidig have ansvar for at rådgive kunder i Terndrup-området.
Michael er ikke noget nyt ansigt i Spar Nord regi, han startede nemlig sin finansielle karriere som trainee i hele byens bank i 2013. Han har efterfølgende både arbejdet som privat- og totalrådgiver i Spar Nord Viborg. Nu vender han tilbage til en bank og et lokalområde, som han har et tæt kendskab til.
- Jeg glæder mig til at blive en del af et stærkt team og arbejde i et markedsområde, som jeg kender rigtigt godt, og hvor der er et kæmpe potentiale. Samtidig ser jeg meget frem til at møde mine nye kunder i de lokalområder, som de bor og lever i, fortæller Michael Kjær Pedersen og fortsætter:
- Jeg vil blandt andet prioritere at få taget hånd om de kunder, som jeg måtte få fra andre rådgivere. Kunderne, som skal fra en anden rådgiver til mig, må ikke føle, at de bliver tabt mellem to stole. Jeg vil sørge for at give så meget af mig selv som muligt, så vi sammen kan skabe nogle personlige og trygge rammer.
Privat bor Michael i Aalborg sammen med kæresten Nana og deres datter på 10 måneder. Fritiden bliver blandt andet brugt med familien og gode venner.
Michael Kjær Pedersen er tiltrådt stillingen pr. 1. februar 2025, og han er således klar til at tage godt imod nye såvel som eksisterende kunder. Han kan kontaktes på telefon 2262 2967 eller mail mikp@sparnord.dk.